Spring til indhold

Tak for et forrygende 2023!

2023 har været et forrygende år for os i Look North 💫 Skal man sætte et enkelt ord på året 2023 er det: Vækst. Et år med vækst i opgaver, kunder og viden – og det er vi dybt taknemmelige for!

2023 er året hvor Grønland for alvor fik øjnene op for Influencer Marketing. Al fodarbejdet, oplæggende, forberedelsen af influencerne, møderne, udarbejdelsen af indhold om emnerne og meget mere har bestemt været det hele værd! For det har nemlig betydet at vi har været med til at få emner som Parisaftalen og Frivillighed i tale på de sociale medier. Vi har fået kundernes øjne rettet mod lokale privatejede butikker. Vi har sikret engagerende, spændende og populær indhold på de sociale medier via vores dygtige og kreative influencere. Alle kampagner vi er stolte af, og på autentisk og engagerende vis har fået følgere landet (og verden) rundt med på rejsen. Tusind tak for tilliden og for at tage så godt imod vores produkt! Klik dig gerne ind lige her og læs mere om Influencer Marketing.

Selvom vi primært snakker om vores ydelse Influencer Marketing, har vi i året der netop er gået også formået vækst i vores ydelse ‘Marketing og Kommunikation‘. Vi har sikret oprettelse af sider for vores kunder på platforme som LinkedIn og Instagram, har udarbejdet en masse lækkert indhold for vores kunder og har sikret vækst både i følgere, rækkevidde og engagement for vores kunder.

I september måned var stifter Mona på konference om Influencer Marketing, hvor der også var plads til at netværke. Nyheden om Grønlands første Influencer Marketing bureau var hurtigt et spændende emne, og velkomsten og nysgerrigheden var stor. En rigtig fin anledning til ikke kun læring om det nyeste indenfor Influencer Marketing, men også at promovere vores land.

Året 2024 er allerede startet spændende ud! Glade kunder kommer igen, og der er spændende kampagner i støbeskeen! Der er også mange dygtige og kreative influenceres på vej, der alle er klar til at promovere netop dit budskab eller produkt – kontakt os for en uforpligtende snak. Rigtig godt nytår til jer alle derude 💫